Christian Lautherborn i Tysk Østafrika 1888-1906 Bagamoyo 1888-1891 Bagamoyo 1888-1891 Christian Lautherborn rejste til Tysk Østafrika for at tiltræde en stilling som plantagebestyrer for det stats- og privatejede tyske handelskompagni Deutsch-Ostafrikanische Gesellschaft. Hans første opgave blev imidlertid at bygge beboelseshuse og lager- og admini-strationsbygninger til de tyske myndigheder. I breve til familien i Danmark fortalte Christian Lautherborn meget detaljeret om et arabisk oprør mod det tyske overherredømme i 1888-1889. Hårde kampe blev ved den lejlighed udkæmpet mellem den arabiske hær, ledet af Bushiri, og de tilbageværende tyskere, som havde samlet sig i Bagamoyo. De "tyske soldater" bestod af afrikanere, som aldrig havde haft moderne våben i hænderne før. Tyskerne fik hjælp af hidkaldte, tyske krigsskibe med kraftige kanoner, så det endte med tysk sejr. Og afrikanerne fik lært at håndtere de europæiske våben. Men Bagamoyo blev ved den lejlighed nærmest jævnet med jorden, kan vi forstå på Christian Lautherborn: Jeg har i den sidste Tid haft et meget fornøjeligt Arbejde med at stikke Gaderne af og udvise Byggepladser. Den Afrikanske Byggemaade med en tre Fod bred gade som snor sig i saa mange Krumninger at det er nødvendigt at binde Enden af et Nøgle Sejlgarn fast naar man gaar ind i Byen og saa føre Nøglet med sig for senere at finde ud igjen, bruger vi ikke mere. Bagamoyo bliver anlagt i ny europæisk Stil med brede lige Gader. Hvor komisk det er at tænke sig, jeg forlader America for at anlægge Bomuldsplanta-ger her i Africa, planter Bomuld fem Maaneder og den øvrige Tid af de to Aar jeg har været her [har jeg] arbejdet som Ingenieur og Murermester. Jeg har for det sidste Aar og fem Maaneder bygged en ganske mængde store og smaa Huse og Fæstninger, som jeg før aldrig har holdt for muligt at bringe færdig, men man kan vænne sig til aldt. Da jeg først begyndte at samle de Sorte sammen for at lære dem at bygge, havde jeg selv kun megen liden Forstand og Erfaring deri, men ved at forsøge at lære dem, lærte jeg med hver Dag mere og mere, saa jeg nu er anset som en Kunstner i Faget. Karavaner kommer her hver Dag og jeg har fortiden under Arbejde at bygge Magasi-ner for karavanens Elfenben og Huse for omtrent 15.000 Mand. I Pangani, der er meget at plyndre. Det er et rigt Land. Der er smukke kvinder dernede som vi alle vil gøre til vore Slaver, desuden er en stor Karavane ankommen med en umaadelig mengde Elfenben, som aldt vil blive vor Bytte. Det var ganske rigtig, en stor Karavane var ankommen til Bagamoyo fra Vaniamwesi, som bragte en Mængde store Elefandttænder med sig, jeg tænker mig et Par hundrede Stykker, hvoriblandt mange Vejede 120 til 130 pund. Karavanens Elfenben beløber sig til omtrent 100.000 Kroner*, et Beløb som jo ikke er at foragte. * I 2002 priser ville det svare til ca. 6 mio. danske kroner. Bekendtgørelse til fremme af civilisationen i visse dele af Afrika Den 2. juli 1890 underskrev Danmark sammen med en række andre lande: Tyskland, Østrig, Belgien, Spanien, Den Uafhængige Stat Kongo, USA, Frankrig, Storbritannien, Irland, Italien, Nederlandene (Luxembourg), Portugal, Ungarn, Rusland, Sverige, Norge, Ottomanernes Rige og Sultanen af Zanzibar, en deklaration til fremme af civilisationen i visse dele af Afrika m.m. og til foranstaltninger imod handelen med afrikanske slaver. De medunderskrevne lande, som udøvede suverænitet eller protektorat i Afrika, skulle be-stræbe sig på en gradvis undertrykkelse af slavehandelen, så meget som omstændighederne tillod det. Dernæst skulle de også sørge for at sætte befolkningen i stand til at medvirke til eget forsvar, dvs medvirke til, at indre krige mellem forskellige stammer skulle aftage. Endelig forpligtede landene sig til at indvi lokalbefolkningen i agerdyrkningens og håndværkets sysler, for derigennem at fremme deres velvære, hæve dem til civilisation og udrydde bar-bariske skikke, såsom menneskeæderi og menneskeofringer. Kilde: Lovtidende f. Kongeriget Danmark, 1892. TOP