Hjørring børneasyl

Hjørring Børneasyl blev oprettet i 1863 af byens Velgørenhedsforening. Hensigten med asylet var at ”...yde et fattigt hjem en haandsrækning [ved at] byde Moderen hjælp ... saa at hun har Hænderne fri til Arbejde.” Asylet var altså en privat børnehave.

De første 13 år havde asylet lokale i den gamle sygehusbygning i Nørregade (Købmand Riis’ gård). Men antallet af asylsøgende børn steg støt, fra omkr. 12 i starten til omkr. 70 ti år senere, så pladsen blev for trang i det enlige lokale. Velgørenhedsforeningen begyndte at samle ind til en ny bygning, og 1876 havde man, ved tilskud fra private og ved overskuddet fra grundlovsfesterne i Plantagen, fået samlet så stor en sum, at man kunne opføre sin helt egen bygning. Den nye bygning blev opført i Jernbanegade 15, efter tegninger af den senere så kendte arkitekt Hack Kampmann.

1892 blev asylet gjort til en selvstændig stiftelse. Den daglige drift hvilede dog fortsat på frivillige private bidrag, indtil 1918 hvor man begyndte at modtage tilskud fra stat og kommune. 1930 ændrede børnehaven navn til Hjørring Folkebørnehave, og man begyndte at opkræve en (symbolsk) betaling fra forældrene.

1939 lukkede børnehaven midlertidigt, idet den daværende bestyrerinde, frk. Olga Nielsen, afgik ved døden. Et år senere overtog kommunen institutionen, men samtidig beslaglagde værnemagten bygningen, og en genåbning af børnehaven blev udskudt. Først ti år senere, i 1950, blev Folkebørnehaven genåbnet, nu i nye lokaler i Dronningensgade, hvor den stadig har til huse den dag i dag, nu blot under navnet Pilehuset.

Hjørringhistorier 04

Historisk Arkiv, Vendsyssel historiske Museum.