Det spøger på Børglum

I sommeren 1859 foretog H. C. Andersen en større rejse i Jylland. Han opholdt sig i Vendsyssel fra den 30. juli til den 19. august. De første 11 dage tilbragte han på Børglum Kloster, herefter et enkelt døgn i Hjørring efterfulgt af seks dage i Frederikshavn. Herefter blev han kørt til Jerup, hvorfra turen gik videre til Skagen.

De fleste slotte og herregårde har, som bekendt, genfærd eller spøgelser boende. Dette gælder tilsyneladende også Børglum Kloster. Af ”Mit Livs Eventyr” fremgår det, at H. C. Andersen, allerede ved sin ankomst til Børglum Kloster den 30. juli, var bekendt med, at det spøgte på stedet: ”I en bestemt Stue viste de afdøde kanniker sig, sagde man, og man forsikrede mig, at stiftets biskop selv havde set dem”. 

H. C. Andersen troede ikke ”med forvisning” på den historie. Alligevel spurgte han, morgenen efter sin første nat på Børglum Kloster, Rottbøll og frue, i hvilket værelse på gården biskoppen havde sovet, da spøgelserne viste sig. Han erfarede, at det netop var i det værelse, hvori han selv sov, at de afdøde kanniker havde vist sig, og han skred herefter til handling: ”Det første, jeg nu havde at gjøre, var at gaa derhen og undersøge Værelset fra Gulv til Loft, ja jeg gik ud i Gården, betragtede nøje alle Omgivelser og kravlede op til Vinduerne…Men jeg opdagede intet, og jeg sov den nat og flere i ro og tryghed”. 

Nogle nætter senere, antagelig natten mellem den 6. og den 7. august, blev han dog mindet om spøgeriet: ”...jeg ...vaagnede kort efter midnat med et underligt kuldegys, jeg følte mig uhyggelig tilmode, tænkte paa de omtalte Spøgelser, men sagde til mig selv … hvorfor skulle vel de hvide Kanniker vise sig for mig... I samme øjeblik saa jeg i den bagerste, mørkeste del af Værelset en Taageskikkelse som et Menneske. Jeg saa og saa, det isnede gjennem mig, det var ikke til at holde ud. Jeg har en dobbelt natur: frygtsom og trang til at vide og forstaa. Jeg sprang ud af Sengen, løb mod Taagebilledet og saa nu nærved, at den blanke, ferniserede Dør [med] to fremspringende Afsatser … formede nogenlunde en Menneskeskikkelse”. Det var spøgeriet H. C. Andersen så på Børglum.

Det skal tilføjes, at H. C. Andersen pga. sin forkølelse havde nydt grog aftenen forinden, og at han, ud fra hans beskrivelser af sin helbredsmæssige tilstand at dømme, muligvis kan have haft feber denne nat. Begge dele kan jo have spillet en rolle for nattens begivenheder.

H. C. Andersen i Vendsyssel 04

Historisk Arkiv, Vendsyssel historiske Museum.