Dagbøgerne 

H.C. Andersens dagbogsoptegnelser giver et spændende indblik i mennesket Andersens liv og hans hverdag. Venligst med tilladelse fra Det Kongelige Bibliotek bringer vi her som en lille 'krølle på halen' Andersens dagbogsoptegnelser.

H.C. Andersen har opholdt sig en uge i Aalborg og vores rejse med Andersen tager sin begyndelse da Andersen forlader Aalborg lørdag den 30. juli 1859 og begiver sig afsted op gennem Vendsyssel.

____________________________ 

Løverdag 30.

Et smukt Digt fra Secretairen Hein paa Nørre Wosborg. Besøgt Ferslev fra Basnæs han boer her hos sin Fader med Sangeren Ferslev. Sendt Brev til Ingemann. Klokken 3 seilede jeg med Pram over Limfjorden til Nørre Sundby. Rottbøll kom først Klokken fire, Tømmermester Blom var med, han gik iaften til Kjøbenhavn. Rottbøll og jeg kjørte i en aaben let Vogn, af god Landevei; det blæste en kold Vestenvind, saa at min Mave frøs; i Kroen blev jeg bedre pakket ind, langtborte øinedes Børglum Kloster, som ligger meget høit. Det blev Aften, stille Veir og meget klart, forbi Vildmosen, over et Stykke Hede kom vi her Klokken 9½; det er en gammel mørk Gaard, der gjorde Indtryk som en stor Gjestgivergaard oppe paa St Gotthard, her var ganske den kolde friske Bjergluft og Nedblikket over Landet. Havet var at øine. Jeg fik et godt Værelse, hvor Biskop Kirkegaard har ligget og seet Spøgelser, en Skare Kaniker. —

Søndag 31.

 — Børglum ligger høit; Gangen hvor jeg boer fører til Kirken, men Døren der er tilmuret; hørt Orgelklang og sang; spadseret paa Gruusbanken, Kirkegaarden og ind i Haven, der ikke er stor, følt mig en Deel nerveus, Vinden ligesom gik gjennem Nærvetraadene. — Opad Dagen blev det Regn, den fyger hen over Dalen, slaaer mod Ruderne, Vinden tuder og piber som om Efteraaret. Her er høit til Loftet, en snever lang Gang med svære Bjælker i Loftet og smaae Vindues Karme; jeg har fra mit Vindue Udsigt til Lykken, og da det er et Hjørne Værelse, seer jeg fra det andet Vindue Kirken hvor den støder op til Gaarden, den staaer saa øde i den Træløse Egn ved den store gjennemgravede Gruusbanke, som en dyb sandet Vei fører tæt forbi. Et Par Hyldetræer uden for Vinduerne, stort udstrakt, Læst for Familien, Regnveir; min Forkjølelse taget til og derfor Punsch paa Sengen

August.

Mandag den 1 ste August.

Ligget noget længe for at svede; det blæser, jeg har lidt ondt i Halsen; holdt mig temmelig inde. Raps- og Kornmarker rundt om, Qvæget staaer i Gruppe paa Marken. Læst Eventyr. Om Aftenen stærk Lyn. Sendt Brev til Louise Lind og Faderen Collin.

Tirsdag 2 den August.

Næsten Storm; efter Frokosten kjørt ned til »Lykken«, det er en Flekke, i Afstand næsten halv saa stor som Skjelskjør, nærmere mindre, da Gaderne ere meget brede og med dybt Sand; Husene have Tegltag og ere byggede heelt op til Klitterne; vi hørte Havet bruse; det er fleest fattige Folk som boe her. Baade og Smaafartøier vare trukne op paa Sandet, en Jagt laae udenfor den yderste Revne og reed ordentligt paa Søerne, den vippede saae man troede at see Kjølen. Hele Søen var ind imod Kysten langt ud kun knuste Brændinger, de hvide Bølger sloge efter hinanden, høit op paa Sandet, vi kjørte heelt ud over Løbet af Vandet fra Bølgerne, her var kun Sand, ingen Smaastene. et stort Vrag og et mindre. Hjemme til Middag var Præstens Enke her i Børglum Fru Brandt; Manden har været Præst paa St Croix og kjendt Jette Wulff og Christian Wulff, han tilbragte sin sidste Juleaften i deres Huus paa St Croix. Om Aftenen lavede jeg Skyggespil i Døren med et Lagen. — Brev fra Byfogeden Hofmeyer i Skagen. Brev fra Etatsraad Tang.

Onsdag 3.

Varm Luft, kold Blæst. Gaaet ind i Kirken der ligger op til Gaarden og har sit Klokketaarn, reist af Bjælker, ude paa Kirkegaarden. Her ligger den forrige Eier Justitsraad Hillerup. Her er en stor Begravelse for Familien Thura. I en Pille i den høiere Gang er en Steen hvori er udhugget en sovende Abe. Kirken er høi og har i Muren to indmurede Steen med Biskopper og Munkeskrift rundt om. Udenfor i Gaarden staae høie Lindetræer. Vi kjørte efter Frokost ud til Rubjerg Klitter, Vognen holdt ved et Bondehuus, vi gik over Marken ind i Tjørne, der voxte med grønne Bær, som blive gule, det var en heel Fiiltring at komme igjennem, nogle Klitter vare med Leerjord eller Mergel, de dannede Klinter, som ved Bovbjerg, andre vare næsten det nøgne hvide Sand, Vinden tog fat et Sted og Sandet stod i Veiret, saa at jeg troede at det var Røg. — Søen susede. Vi laae paa Klitterne. Saae en flygtende Hare da vi kom. Ingen Smaasteen fandtes. Rubjerg Kirke laae eensom under Klitterne. — Efter Bordet fik jeg Besøg af en lille puklet Mand, det var den forrige Organist, H. Arnsbach, Søn af en Præst i Odense; Cantor til Børglum Kirke, den gamle Mand var gaaet over en Fjerdingsvei for at hilse paa mig; talte meget inteligent og havde læst alle mine samlede Skrifter. Jeg forærede ham Heftet med Waldemar Daae, ligesaa et gammelt Exemplar af Vignetter. Sønnen var Cantor i hans Sted og for denne, gik Broderen i Krig. 8) Revne ɔ: Revle 11) over] først skrevet i

Torsdag 4.

Laae til Klokken ni i Dag, men Forkjølelsen vil ikke vige. Kjørt ud for at besøge Præstens Enke Fru Brandt, hun var ikke hjemme, kjørt om over Godsets Jorder, besøgt en Forvalter, seet en lille Have og Træ-Anlæg, Veiret graat, vexlende Regn, men varmt. Brev fra Fru Jette Collin og fra Pastor Svane.

Fredag 5.

Om Eftermiddagen Klokken tre kjørte vi ned til »Løkken«, det blæste lidt, flere Fiskebaade var ude; vi kjørte en Timestid langs Havet, Bølgerne sloge op mod Hestenes Fødder, saa at de bleve angest, Vandet sprøitede over os. — Vi kjørte derfra op til en Pottemager, jeg løb igjen til Klitterne og saae en Baad nærme sig Land, fik nu de Andre tilbage og vi saae Baaden sætte over Revlerne, det var som om den blev slugt af Havet; efter den anden Revle, syntes den at gaae tilbage, de roede med Aarerne og laae dog stille og nu kom en Sø og de foer mod Kysten, da Baaden stod fast, sprang de i Vandet og ved hver ny Bølges Hjælp trak de den høiere op; vi kjøbte elleve Markreler, efter Bordet, da jeg kom paa mit Værelse Kl: 8, saae jeg i Nordvest et Dampskib gaae nord paa. Klippet Blomster til en Heise Krands 10) Arnsbach ɔ: Arensbach

Løverdag 6.

Meget forkjølet. I Dag skal være Reisegilde i Anledning af en Bygning ude paa Marken; inde skal dandses; en Træ-Lysekrone blev snedkret, jeg klistrede og pyntede den med flaggrende Papirs Strimler som Baand, var ogsaa nede at see Ballet aabnes; der var et lille Transperant med C R og M R, det var skjult med et hvidt Lommetørklæde til Herskabet kom, da blev det afsløret; ogsaa til Krandsen paa Bygningen havde jeg klippet Blomsterne. Fru Brandt her til Middag. Man bad mig meget at blive her, men jeg vil afsted imorgen over Hjøring til Frederikshavn. Pakket ind. Gik i Seng Klokken 10 og fik varm Grok.

Søndag den 7.

Jeg kom i en stærk Sveed, følte mig ganske hjertesyg; laae i eet Vand hele Natten; det haglede ned over mig, jeg var som i rusisk Dampbad. Dandsen varede til Morgenstunden og Tjeneren kom først paa min Stue halv ni, jeg fik da noget tørt Tøi paa og kom i bedre Tilstand, bestemte at blive i Dag over, maaskee til Onsdag, da jeg var for angrebet af den Sveed. Brev fra Bille. Har igjen stærk Snue, som før og føler Luften kold; gaaer slet ikke ud i Dag. — God Viin til Middag, jeg lod Nøglen tale. Saae i Horizonten et Dampskib. Deilig Solnedgang. Rottbølls Søster Fru Uldall fra Frederikshavn, Søn, Datter og Svoger ere komne her. 1) Revlerne] først skrevet Revele 2) anden] først skrevet tred 8) et] først skrevet en 12) klistrede] k først skrevet p

Mandag 8.

Sovet godt; meget varm, Hoste og Snue, min Næse ophovnet. Dampskib i Horizonten. Brev til Etatsraad Dahlstrøm. — Om Aftenen skrevet Enderiim. Smukt blikstille Veir.

Tirsdag 9.

Stærk Storm; Søen vælter skumhvide Bølger, hele Kysten synes i hvidt Skum; det er som store hvide Slotte løftede sig paa den mørkeblaa Grund; Fru Brandt kom til Frokost, laante os sin lukkede Vogn og jeg kjørte da til Lykken med Otilie Rottbøll, Frøken Sødring og Fru Uldahl. Vinden susede, som blev et Kjæmpe Lagen udfoldet i Blæsten; det var storartede Vingeslag, en udfolden af et Telt over hele Egnen; nede ved Lykken var hele Gaden i et Sandfog, smaa skarpe Stene pidskede i Ansigtet, vi gik om af Gyden, Føderne sank dybt ned i det fine bløde Sand og Sporet forsvandt, Solen brændte tilbage fra Sandet, saa Luften blev heed, man fornam en Stemning som i Africas Ørken; hvert Vindstød var stærk nok til at brydes med os, og man kunde ikke holde Øinene aabne; Klitterne røg, som var der Ild i dem, saaledes løftede Vinden det fine Sand. Bedre var det nærmære Havet, hvor man gik paa den nøgne Sandbund. Hele Havet var som eet stort Vandfald der styrtede mod Kysten, lange Bølger skumhvide skyllede over hinanden lige ude fra Horizonten, længst ude løftede de sig i Høide som de største Bygninger. Vinden tudede, Søen rullede, Sandet fygede og hvert Secund skyllede Bølgerne op om de store Baade der vare dragne op paa Sandet og skyllede saa i selvgravede Leier tilbage igjen. De unge Mennesker løb med Barebeen ud i Brændingen, Damerne arbeidede sig op til Klitterne, jeg stod i Frakke og Kappe ved den aabne Strand. Stor Middag, Forpagter Meier og Kone, Mavesmerter, temmelig megen Viin nød jeg, ærgerlig derover. 1) kold;] først skrevet koldt 10) vælter] først skrevet væld 14) og] først sat komma 15) blev] først skrevet var el. lign. 19) Føderne] først skrevet Foden 25) man] først skrevet den

Onsdag 10.

Efter Frokost 10½ kjørte Rottbøll mig (sin Søster og Søstersøn) til Hjørring; en lille krinklet By med Alee i Hovedgaden. Jeg tog ind i Hotel du Nord, aflagde Besøg hos Amtmand Jespersen, det var netop Fruens Fødselsdag, mange Dame Fremmede, jeg blev venlig modtaget og indbudt der til Middag, Broderens Enke fra Odense og Datter var der. Til Middag var en Doctor Hansen der; vi gik til »Anlæget«, der var særligt begunstiget af Chr VIII, Træerne staae godt og her var Skygge og Afvexling; to Plataner stode her med brede, frodige Blade. Vi kjørte op til en Veirmølle hvorfra vi saae Vesterhavet, solbelyst og blaat; et Dampskib gik tæt under Kysten nordpaa. Børglum laae paa Bjerghøiden. Her er meget varmt nede, det er som om jeg var kommet ind i Sommervarmen igjen, men Forkjølelsen vil ikke gaae. Besøg af en ung Holstener Cossel der eier her en Gaard A[a]strup; han var lykkelig ved at træffe mig her og havde hos mig i »OT« første Gang læst om de jydske Heder. Folk i Hjørring havde fortalt ham at jeg var her. Jeg vilde tidligt gaae tilsengs, da kom Verten ind og sagde mig at der til Aften af flere Damer og Herrer vilde blive bragt mig en Serenade. Jeg maatte altsaa blive oppe. Klokken halv ti omtrent kom Provst Diørup og Etatsraad Juul som Deputation at en Deel af Byens Indvaanere ønskede at bringe mig en Hilsen; jeg gik med ned i Haven, der var oplyst med couleurte Lamper, her stode Damer og Herrer i Kreds og sang en smuk Sang til mig; derpaa talte Provsten; det var en lang, hædrende Tale; om mine Eventyr som var læst i Keiserens Slot og i den fattige Stue: jeg takkede men var saa bevæget at Stemmen flere Gange slog over for mig. — Siden kom ind paa mit Værelse til mig Provst Diørup og Etatsraad Juul; den sidste havde været sammen med mig hos Fru Læssøe da jeg første Gang der læste O. T. — Glad i Sind. 14) Jespersen ɔ: Esbensen 25) Cossel ɔ: Stoppel

Torsdag 11.

 — Var skrækkelig forkjølet og nysende tilmorgen; gik ud og mødte Amtmanden, som vilde besøge mig; gik til Provst Diørup og saae hele Familien, læste for dem Pen og Blækhuus; fik at vide at Forfatteren til Sangen var Redacteur Bruun (Søn af Vognmanden i Kjøbenhavn); gik til ham og takkede ham; derfra til Etatsraad Juul, hvor jeg drak Chocolade; læste Pen og Blækhuus, samt: »Det er ganske vist!« Min Skaal som Menneske blev nu udbragt og jeg indbudt at boe hos Etatsraadens, naar jeg igjen kom til Hjørring. — Spiiste Frokost hos Amtmand Espensen. Sendt Brev og Sang til Etatsraad Drevsen. Da jeg gik til Posten mødte jeg Uttenreicher som bad mig hilse Drevsen og Bræstrup. — Jeg var eneste Passageer og havde saaledes alene hele den lukkede Vogn; forkjølet som altid. — Egnen afvexlende, Kjæmpehøie, smaae Skove; øinede Kattegattet. Saae Skagen, ikke som en Kyst, men snarere, som en hvid Lysning i Horizonten; jeg øinede Fyrtaarnet. Tæt uden for Byen kom den unge Hr Uldall standsede Vognen, vi vare ved hans Forældres Landsted Constantia, han fik mig og mit Tøi af, dette bar han selv ind i Haven og jeg blev venlig modtaget af Fruen, siden kom ligesaa Manden. Her er smaae lave, hyggelige Værelser, jeg seer fra mit Vindue en Stump af Kattegattet, og bag Haven Telegraphstænger og høie hedegroede Sandbanker. Her er en guul bidsk Hund. 27) Bræstrup] først skrevet Bræsd

Fredag 12.

Deiligt Solskin og varmt. Gik gjennem Frederikshavns lange Gade ud til Citadellet »Fladstrand«. Besøgt Hjalmar Holstein Svigersøn til Uldal; gik derpaa til Fru Rørby og hendes gamle Moder Fru Henne, hvor der blev stor Glæde ved min Ankomst og Tale om den collinske Familie. Hos Consul Kall kom Fruen jublende glad mod mig, beklagede at jeg ikke var taget ind til dem, det havde de haabet. Hun er født Rørby, Søster til Frøken Hennes Mand; denne tilbød sig at kjøre mig imorgen til Aa[l]bek, derfra kunde jeg da tage med Posten; Fruen vilde følge med og have Madkurv samt Madera; Jeg gik til Postmesteren, der traf jeg Overpostdirecteur, eller hvad Titel det nu er, Zahrtmann; som blev glad ved Mødet, vi fulgte Postmesteren ovenpaa og fik en ypperlig rød, strandet, Viin; Zahrtmann sagde at jeg kun skulde betale fra Aalbek til Skagen (5 ȋ) og at Posten ikke skulde tage fra Aalbek før jeg indtraf; mere kan jeg da ikke forlange. Besøgte siden endnu engang Rørbys og læste der: Børnesnak, men var i høi Grad forkjølet. Hjemme hos Uldalls var til Middag Kammerjunker Holstein, der er gift med den ældste Datter som ligner Pepita; jeg læste et Par Eventyr, men daarligt (jeg var aldeles afficeret af min Forkjølelse). Klokken 9 gik jeg i Seng for at have Kræfter til Touren imorgen. 6) Constantia] først skrevet Constans 7) ind] først skrevet indi 20) imorgen] i først skrevet t 27) jeg indtraf] først skrevet min

Løverdag 13.

Iaftes, en Time efter jeg lagde mig, kom jeg i Sveed, den tog saa voldsom til at jeg havde næsten hjerteondt, Vandet rislede ud af mig, hele Sengen flød; der var ikke tænke paa Afreise, jeg var ganske ilde stemt fordi jeg var hos fremmede Folk. Klokken syv omtrent fik jeg fat paa Nogen; Sønnen Carl gik til Rørbys og afbestilte Vognen, sagde ogsaa Postmesteren at jeg ikke kom med og jeg fik mine Penge tilbage; Hr Uldall laante mig een af sine Nattrøier, jeg laae til 9½ lirkede saa det vaade Tøi af mig og kom i det tørre og op; men hele Dagen har jeg siddet i mit Værelse. Carl Uldall er ufortrøden i at varte mig op, ligesaa Forældrene. Moderen var selv inde at pleie mig. Opad Dagen fik jeg Besøg af Fru Rørby født Henne; der viiste stor Deeltagelse. Jeg har det mageløst godt i Pleining.

Søndag 14.

Sovet en Deel; meget bedre; i Frederikshavns Avisen staar om min Reise til Skagen og om Festlighederne for mig i Hjøring. Jeg er oppe i Dag Klokken 9, noget mat. Har faaet Luftige Opholds Værelser Sodavand; spiist godt Frokost. — Familien her veed ikke Alt hvad godt de ville gjøre for mig. Veiret varmt og smukt. Til Middag var her en Frøken Recke og to af Holsteins Sønner; jeg var ret livlig og fortalte[.] Brev til Rottbøll paa Børglum. Besøg af gamle Fru Henne og hendes Datter Fru Rørby. — Gik iseng Kl 10. 24) oppe] o først skrevet i

Mandag 15.

Fru Henne kom med lukket Vogn og hentede mig til Frokost hos Consul Kall, hvor der var en elegant Frokost, jeg læste to Eventyr, blev træt deraf; Lægen med sin holsteenske Frue var her; jeg fulgte Fru Henne til sit Hjem og kjørte derfra til mit. Bestemt Skagenstouren til Onsdagmorgen og indbudt Carl Ulldall at tage med. Blev barberet af Raastuforvareren. Skrevet Brev til Jette Collin og til Etatsraad Dahlstrøm. Smuk Aftenbelysning, Skyerne stode over Bangsbo, saaledes at de syntes en Bjergryg bag Landhøiden, det var skuffende og lignende Egnen ved Zürich; fik Blomster sendt i Dag af Frøken Recke. Bliver mageløst pleiet.

Tirsdag 16.

Søvnen urolig, varm og fornam min Puls, dog løsner det sig for Brystet. Regnveir. Gik op til Rørbys og derfra til Kalis og arangerede Touren til Skagen, om Gud vil, imorgen. — Efter Frokost kjørte vi en smuk Tour (Hr, Fru og den unge Uldall) forbi deres Gaard Knivholdt hvor Svigersønnen Holstein boer; vi kom forbi en Egeskov, siden mellem høie Hedebanker hvor Lyngen blomstrede, som et rigt lilla Teppe spættet med Grønt af Enebær og Bøgebuske. Det er Silkeborg Egnen men med Havet; eet Sted løftede sig mellem lynggroede Bjerge en Kornmark hvor Folk arbeidede og høiere i Horizonten Havet. — (Vi kom over Flade Banker) vi kom forbi Bangsbo, der er romantisk deiligt. Alle Farver saae man her rigt blandede; der laae Bønderhuse mellem de vilde Banker med fløielsgrønne Enge, gule Kornmarker og smaa Frugthaver, hvor Træerne hang fulde med Frugter. Frederikshavn viiste sig som var det Helsingøer fra Strandveien, men Sverrig var forsvundet. Sendt en Bouquet Lyng i et Brev til Etatsraad Drevsen, det kostede kun eet Postmærke. — Noget træt og mat om Aftenen. 12) Egnen] først skrevet Vuen 19) forbi en] først skrevet ind i

Onsdag 17.

 — Klokken 9 kjørte Hr Uldall mig og Sønnen til Jerup; frugtbare Kornmarker strakte sig rundt om; da Chauceen endte kom vi paa dybe sandede Veie, der løb som de vilde, hist og her var dog Eeg i Krat; vi naaede Jerup hvor Consul Kall havde anviist mig en Gaardmand Lars Nielsen til at kjøre til Skagen for 3 Rdlr. Konen vilde lave os Kaffe, havde skaaret Smørrebrød til os men vi havde Skinke og Kyllinger med fra Fru Uldal, Conjak og Madera, vi fik et kosteligt Maaltid; Veiret var mageløst godt, stille og Solskin; kjørte nu med Bonden ligened til Stranden og her gik det som var det en Amphiebiereise halv i Vandet, halv paa Landet, Carl Uldal var meest paa det Tørre jeg ude i Kattegattet, Vandet stænkede op, vi kjørte i Brændingen havde tilvenstre kun de lave Klitter, til høiere det aabne Hav med 16 Seilere. Bredden laae med opskyllede Medusaer, som Geleer fra en Restauration, Døningen dannede enkelte Steder Brænding ogsaa Malstrømme; smaa Concyllier, ellers kun den [h]vide Sandbund, snart kom Skagens Kirke frem saa Fyrene. Vi holdt uden for Byfogedens Bolig, Hr Hofmeier sagde mig at jeg var indbudt at boe hos Pastor Bruun, men da jeg nu havde een med tog jeg til Vertshuset der var heelt ude i den anden Ende af Byen. — Vi fik to Lukaf, som Skibskahytter. Mod Aften kom Hr Hofmeyer, jeg var træt, han blev, jeg bød ham da spise med os, endelig kom Theen, men da vi skulde have Fisken gik Klokken tilsidst til elleve, jeg blev utaalmodig, ærgerlig; Verten sad hele Tiden i Stuen hos os, og saa røg han Tobak, saa der stod en Damp, og blandede sig i Samtalen. Hofmeyer brød op uden Aftensmad, da han var borte kom da den kogte Fisk, som var delicat. — Scavenius s Familie Brønnum har levet her til denne Tid, en Fetter af dem har besøgt Fruen paa Basnæs. — Havgusse. Kirken i gamle Skagen viiste sig som en Seiler. 10) Konen] først skrevet D 20) Døningen] foran er overstreget Bølger dan 21) Malstrømme] M først skrevet S

Torsdag 18.

Caderne ere indhegnede med Snore bagved ligge smaa Kartoffel Agre, eller Pletter med Korn; Espalie af tørrede Fisk udenfor Husene, paa disse Skibstømmer benyttet, hist og her et lille Skuur hvis Tag er Skroget af en Baad. Caden med dybt Sand, Byen uendelig lang; med Klitter, Kartoffelager og Kornagre, Børn sove i Sandet.

[Tirsdag 23. August]

Til Middag Kammerherre Juuls, Enkefru Stedmann med Datter, Biskoppen og hans Søn Poul; jeg læste efter Bordet; kom i Disput om religiøse Gjenstande med Biskoppen, som begyndte. Sildig iseng. Brev til Fru Westermann i Rander[s]. Jeg hører at Folk vil forlove mig med Frøken Bjerring. 13) Tag] først skrevet Sk 15) Sandet.] derefter mangler et eller to blade med dagbogsoptegnelser 18.-23. august 16)

[Tirsdag 23. August]

H. C. Andersen er nu i Aalborg 17) Stedmann ɔ: Stemann 17) Biskoppen ɔ: P. C. Kierkegaard Onsdag 24 Frøs inat! besøg af Dr David Withusen. Sendt et Par gamle Støvler, og Stene fra Vesterhavet hjem til Kjøbenhavn. Brev til Madam Anholm. Kjørt efter Bordet ud med Fru Dahlstrøm og seet Udsigten over Byen; vi saae endnu længe bag Bankerne Dampskibet, som gik til Kjøbenhavn, jeg havde paa det talt med Professor Becker. — Her er et smuk Skov Anlæg; vi kom forbi Klubben hvor der var Festlighed. Hjemme Klokken halv ni, kom Haandværker Sangforeningen og bragte mig et »Farvel«[,] op i Stuen kom og indbød mig Musik Lærer Nathan, der havde skrevet og componeret Sangen, Major Bokkenhauser, der førte Ordet og Tømmermester Hvorup. De sang smukt, jeg stod nede i Gaarden hos dem, bragte min Tak, kom op og var bevæget. — Dahlstrøms Broder som er her og er Forstmand paa Grev Friis s Gods vilde indføre mig i Klubben, men jeg tog naturligviis ikke med. Bispen har i Dag besøgt mig, ligesaa Pastor Spuur, Ingemanns Søstersøn, der er gift med Hostrups Søster og Præst paa Øland i Liimfjorden. 13) paa] først skrevet i 17) Liimfjorden.] derefter er overstreget Besøg af Torsdag den 25. Brev fra Fru Westermann. Brev til Fru Uldal og til Fru Ingeborg Drevsen. Visitter. Var paa Udstillingen. Cholera tager til i Aarhuus. — Klokken 7½ kjørte jeg til Posthuset, der var en Mængde Mennesker, jeg fik Bouquetter af Frøknerne Worre, Sødring, Knudsen, og Fru Nathan; Biskoppen selv kom og sagde Lev vel! Nathan udbragte et Hurra, som en Deel af Folkemængden istemte. Vognen gaaer lige til Hadersleben og er kommet derfra altsaa gjennem Aarhuus. Forstmanden Dahlstrøm fortalte at der var et Cholera-Tilfælde i Hobro. Derhen kom vi Klokken eet om Natten og det viiste sig at det ikke var Tilfældet. — Her er 10) en snever lang] først skrevet snevre lange 16) udstrakt] u først skrevet d 18) Sengen] derefter er på næste linie overstreget Ma 16) Nørre] først skrevet Nørrer 25) forbi] først skrevet ov  

H.C. Andersens Dagbøger © Det Kongelige Bibliotek 2004